Ind i Billedet

Minimalisme og uendeligheden som motiv.

En beskrivelse af min fotografiske stil

Mine fotografier er kunstneriske fortolkninger af de bornholmske motiver, nogle gange kraftigt redigeret.

Jeg elsker det minimalistiske fotografi, hvor få elementer skal fortælle en historie, og distraherende elementer retoucheres væk.

Selv i en skovscene, der bugner med detaljer at udforske, begrænser jeg hvor mange farver, billedet har. Fx., Skoven går med Gul Hat, der næsten er reduceret til en gul og rød nuance, eller Broen i Tågen, hvor jeg har reduceret billedet til blå og gullige nuancer.

Mine billeder har ofte uendeligheden som motiv, hvor billedet et komponeret, så elementer leder beskueren ind i billedet, uden at afsløre, hvad man finder der. Fx. Anløbsbro ved Liebertsklippen, hvor broen leder ind i billedet, men horisonten er bevidst udtværet, så rejsen kan fortsætte i det uendelige, eller Ud i Havet, hvor horisonten er fjernet - himmel og hav bliver til et.

Fotografi som Billedkunst - ifølge Peter Strøiman

Når jeg fotograferer, så er det som regel med ét mål for øje - at billedet ikke er færdigt før det er trykt, rammet ind, og klar til blive beskuet som et kunstværk.

Det eneste af betydning er, hvordan ser det endelige billede ud? Hvordan det er fremkommet er underordnet. Kameraet leverer råmaterialet, og fotoredigeringsprogrammet sætter der sammen til et færdigt værk - men begge dele er for mig bare værktøjer, som pensel, maling og lærred er det for kunstmaleren. 

Nogle gange sættes flere billeder sammen, og tit fjernes eller ændres elementer i billedet. Fx. i Skovtur med Familien, har jeg fjernet mange kviste, der stikker op af sneen og distraherer fra motivet. Eller Helligpeder, hvor et hus i baggrunden lå kompositionsmæssigt "forkert" - så det blev flyttet lidt. Huset skulle stadig være en del af kompositionen.

Uden det, havde det heller ikke været Helligpeder. For selvom det er en kunstnerisk fortolkning - så er det også et portræt af et sted